Gå til hovedindhold

Knap 400 glade børn til Spar Nord Cup 2022

Spar Nord Cup 2022 Skive

Roslev Stadion var fyldt med friske og fodboldglade børn til årets Spar Nord Cup.

Fodboldstøvlerne var snøret, smilene var brede og vejret var godt, da 53 tilmeldte hold dystede på grønsværen. Til Spar Nord Cup er det primære fokus kammeratskabet og at børnene har en god dag, så der blev ikke kåret nogen vinder. I stedet var der medaljer og diplomer til alle deltagere.

For de 390 deltagende børn og de omkring 1.000 besøgende bød dagen på mange medrivende fodboldkampe og gang i grillen, og hos Spar Nord Skive glæder man sig over et vellykket stævne.

- Vi er utrolig glade for at kunne støtte op om Roslev IK og Spar Nord Cup. Det er skønt at se lokalområdet og de mange frivilliges store indsats for at skabe en perfekt dag for de mange deltagende børn. Vi glæder os allerede til Spar Nord Cup 2023, fortæller kunderådgiver Henrik Nielsen Dalsgaard fra Spar Nord Skive.

Publiceret d.
31. maj 2022