Gå til hovedindhold

En let, uformel og ærlig relation til den franske bilforhandler i Give

6715 Vejle · Nyhedsrummet · Kundetestimonial

Siden 2020 har bilforhandler A. Boesenbæk A/S haft et tæt samarbejde med Spar Nord Vejle. Indehaver Alex Boesenbæk føler sig værdsat som erhvervskunde i en relation, han beskriver som let, uformel og ærlig.  

Hvis du foretrækker at køre franske biler, så kender du måske A. Boesenbæk i Give, som forhandler Peugeot og Citroën. Indehaver Alex Boesenbæk har et stærkt team i ryggen, hvor flere bærer samme efternavn som ham, da der er tale om en familieejet forretning med rødder helt tilbage i 1954. Dengang grundlagde hans farfar butikken, og i dag føler Alex sig privilegeret over at arbejde tæt sammen med både far Frede, farbror Jørgen, bror Danny, fætter Andy og fætter Ruben samt 17 andre dygtige medarbejdere.

- Som familieejet forretning har vi en lang og rig tradition forbundet med at basere ting på ærlige, nære og tætte relationer. Det vigtigste for mig er den uformelle relation, hvor man kan tale om tingene. Tingene skal bare være i orden, for jeg ønsker at drive en forretning baseret på ordentlighed og kvalitet. Du skal altid behandle folk ordentligt, og så skal man kunne stole på hinanden, siger Alex Boesenbæk.  

Det gør en stor forskel for Alex, at afdelingsdirektør Jesper Bay Rasmussen fra Vejles erhvervsafdeling fortløbende tilbyder sparring omkring virksomhedens udvikling og altid står til rådighed:

- Det er klart en fordel, at Jesper er let at komme i kontakt med og reagerer hurtigt på mine henvendelser. Hvis han ikke er der, så har han et godt bagland til at hjælpe og bakke op. I første omgang valgte jeg nok Spar Nord på grund af den attraktive finansiering af driften og en meget fleksibel ejendomsfinansiering, men i dag er det helt sikkert også den uformelle relation, ærlige rådgivning og løsningsorienterede tilgang til tingene, der får mig til at pege på Spar Nord som min foretrukne erhvervsbank, som jeg for øvrigt også med glæde bruger privat, slutter Alex.  

Kort om A. Boesenbæk A/S
Autoforretningen A. Boesenbæk A/S blev stiftet i 1954 af Alfred Boesenbæk. Siden 1988 har forretningen været autoriseret Peugeot-forhandler og -værksted, og i 2017 kom Citroën-forhandling også ind i butikken. I starten af 2018 stod et opdateret Peugeot-hus og et helt nyt Citroën-showroom færdigt. I dag er Alex Boesenbæk indehaver, og han kom ind i forretningen i 2010 som 3. generation i Boesenbæk-familien og overtog ejerskabet i 2012.

Publiceret d.
24. oktober 2023